Tatoveringsfjernelse i lægeklinik

Fjernelse af tatovering med laser

Tatoveringsfjernelse foretages med en Q-Switched ND:YAG Laser. Metoden har bevist sin effektivitet og sikkerhed gennem flere millioner behandlinger. De fleste tatoveringer kan derfor fjernes med beskeden risiko for ardannelser.

Hvordan virker Q-Switched lasere?

Q-Switched Nd:YAG laseren udsender lys hurtigt – på en milliarddel af et sekund – men med meget høj energi. Impulserne absorberes af tatoveringen der knuses til pigmentpartikler, der er små nok til at kroppens egen immunforsvar kan fjerne dem.

Er det sikkert?

Tatoveringsfjernelse med Q-Switched laserteknologi foretages med høj effektivitet og med en meget lille risiko. Den gør det muligt at fjerne tatoveringer effektivt, og med en meget lille risiko for bivirkninger.

Hvilke slags tatoveringer kan behandles?

Tatoveringsfjernelse kan foretages på alle typer tatoveringer med en beskeden til ingen risiko for at ardannelse. Professionelle og amatør tatoveringer såvel som traumatiske tatoveringer, som er opstået ved uheld, kan behandles succesfuldt.

Kan Q-Switched laseren fjerne alle farvetatoveringer?

Q-Switched Nd:YAG laseren er særligt egnet til at fjerne mørkeblå, lilla, røde, orange og sorte farver. Laseren kan også fjerne de øvrige farver men det vil typisk kræve flere behandlinger

Gør det ondt at få fjernet en tatovering?

Det korte svar er JA. Men tolerance over for smerte er en individuel sag. Dog kan de fleste personer tåle Q-Switched behandling af tatoveringer. Følelsen kan beskrives som et smæk med en elastik mod huden og en intens varmefølelse. De fleste patienter behøver ikke bedøvelse. Lokalbedøvelse en mulighed specielt ved følsomme områder.

Under behandlingen anvendes en køler, der blæser kold luft på huden under behandlingen. Derved reduceres smerterne og huden beskyttes.

Hvad sker der efter behandlingen?

Det behandlede område vil lige efter behandlingen blive lidt ømt, hævet og rødt. Vi smører en lindrende salve på, og der bliver lagt en beskyttende forbinding. I løbet at et par dage vil huden falde til ro. Der medgives en grundig instruktion i hvordan du efterfølgende skal pleje det behandlede område.

På området vil der dannes sår, som vil hele op efter en uges tid. Det er vigtigt at såret behandles korrekt under helingen, og at der ikke pilles eller gnubbes i såret. Med den korrekte hjemmebehandling, kan man opnå et flot slut resultat helt uden ardannelser.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Antallet af behandlinger er meget individuelt og afhænger af flere faktorer. Kirby Desai skalaen forudsiger bedst antal nødvendige behandlinger. Den tager højde for din hudtype, tatoveringens farve, mængden af farvestof, tatoveringens placering, om tatoveringen er genoptegnet og om der er arvæv i tatoveringen. Nogle tatoveringer er nemmere at fjerne end andre, og tatoveringer med feks. gule, grønne, eller blålige nuancer kan være sværere at fjerne.

Der skal gå 6-8 uger mellem hver behandling, så huden når at hele og immunforsvaret får tid til at virke.

Hvilke risici indebærer behandlingen?

Risikoen for infektioner og ardannelse er meget lille når man bruger en Q-switched Laser. Er der hul på huden eller småsår, kan man rense såret med sæbe og påsmøre en speciel antiseptisk crme, som tilkøbes ved behandlingens start. Det behandlede område har dog bedst af at få ro til at læges. Risikoen for ardannelse er mindre end 5% og arrene vil typisk komme, hvis såret ikke har fået den rette pleje eller er blevet overbelastet under ophelingen.

Skulle der komme lidt ar efter behandlingen, vil disse typisk forsvinde i løbet af et år. Ar I taoveringen kan også stamme fra tatovørens nål. Hvis der er ar efter tatøvørens nåle kan de typisk bedres ved behandling med en speciel laser eller Dermapen.

Når tatoveringen er fjernet, kan huden på det behandlede område syne lysere. Det skyldes at laseren udover at have fjernet farven fra tatoveringen, også har fjernet noget af pigmentet i huden. Pigment manglen kan i sjældne tilfælde være permanent, men typisk vil huden blive normal igen efter noget tid. Solbrune eller mørke hudtyper vil være mere udsatte for pigmentforandringer.

Før & Efter

Tatoveringsfjernelse med laser - video

Links