Tatoveringsfjernelse i lægeklinik

Fjernelse af tatovering med laser

Tatoveringsfjernelse foretages med PicoLO der er en “state of the art” laser. Picosekund Laseren er langt mere effektiv og alligevel mere skånsom mod huden end de gamle nanosekund lasere.

Dekorative tatoveringer kan spores flere tusinde år tilbage i tiden og er således ikke en ny teknik.
I dag har næsten 10 % af den voksne befolkning tatoveringer med stigende hyppighed jo yngre man er. Mere end halvdelen fortryder en tatovering, og ønsker dem fjernet.

Udstyr?
  • PicoLO – Nyeste PICO laser på markedet, der behandler med 4 bølgelængder. Udfører effektiv tatoveringsfjernelse uanset farver læs mere om laseren (klik på link)
  • Zimmer Cryo 6 maskine, der nedkøler huden mens behandlingen pågår. Kuldebehandlingen nedsætter risikoen for hyperpigmentering og reducerer smerter under behandlingen.
Hvordan virker laseren?

PICO laseren udsender lys ekstremt hurtigt (ca 450 picosekunder) – med meget høj energi. Impulsen fragmenterer tatoveringens farver til pigmentpartikler, der efterfølgende fjernes af kroppens immunapparat.

Er det sikkert?

PICO laserteknologi tilbyder tatoveringsfjernelse med meget høj effektivitet og med en meget beskeden risiko. Den nye teknologi gør det muligt at fjerne alle tatoveringer effektivt, og med en meget lille risiko for bivirkninger.

Hvilke slags tatoveringer kan behandles?

PICOsekund lasersystem kan fjerne alle typer tatoveringer med en beskeden risiko for at arvævsdannelse. Professionelle og amatørtatoveringer såvel som traumatiske tatoveringer, som er opstået pga. uheld, kan behandles succesfuldt. PICO laseren kan også fjerne kosmetiske tatoveringer – såsom øjenbryn og lipliner.

Kan pico laseren fjerne alle farvetatoveringer?

PICO laseren er markedet bedste til tatoveringsfjernelse. Alle farver kan behandles men de sorte nuancer reagerer bedst og hurtigst. De øvrige farver er sværere at behandle og vil kræve flere behandlinger.

Hvad kan man forvente?

Smerter ved behandlingen er individuelt men også afhængig af tatoveringens placering og størrelse. De fleste personer accepterer PICO laserens behandling. Følelsen kan beskrives som et smæk med en elastik mod huden. Lokalbedøvende creme en mulighed ved følsomme områder. Alternativt kan mindre områder lokalbedøves med en sprøjte.

Hvad sker der efter behandlingen?

Det behandlede område vil lige efter behandlingen blive lidt ømt, hævet og rødt.
Ved første behandling skal der tilkøbes salve (Savlon) og forbindinger. Efter tatoveringsfjernelse påsmøres en lindrende salve/creme og en beskyttende forbinding. De første 1-2 dage skal du i forbindelse med morgenbadet forsigtigt sæbebade området og skylle med bruseren. Der pålægges salve og forbinding. Herefter skal der i yderligere 5-7 dage smøres med cremen x 2-3 dagligt, uden at området forbindes. Du vil modtage mundtlig instruktion i hvordan du bedst plejer det behandlede område.
Der vil på det behandlede område dannes sår, som vil hele efter 1-2 uger. Det er vigtigt at såret behandles korrekt under helingen. Med den korrekte hjemmebehandling, kan man opnå et flot slutresultat uden eller med minimal risiko for arvævdannelse. Tatoveringer på udsatte steder (ryg, arme, hænder) der ikke får ro til opheling har større risiko for at danne arvæv.
Der skal gå mindst 6 uger mellem hver behandling, så huden er fuldstændig ophelet og kroppens makrofager når at fjerne de små pigmentkorn. Der kan med fordel gå endnu længere tid.

Forundersøgelse

Ved forundersøgelsen oprettes journal, der danner grundlag for det videre forløb. Desuden gives et testskud med laseren for at se hvorledes tatovering og hud reagerer på behandlingen. Du kan give accept til behandlingen umiddelbart efter forundersøgelsen. Du er altid velkommen til at medbringe en bisidder.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Antallet af behandlinger er meget individuelt og afhænger af flere faktorer. Den nye Picosekund laseren nedsætter antal nødvendige behandlinger i forhold til nanosekund laseren. Vi anvender Kirby Desai skalaen som bedst forudsiger antal nødvendige behandlinger (med den gamle QS nanosekund laser). Den tager højde for din hudtype, tatoveringens farve, mængden af farvestof, tatoveringens placering, om tatoveringen er genoptegnet og om der er arvæv i tatoveringen. Nogle tatoveringer er nemmere at fjerne end andre, og tatoveringer med feks. gule, grønne, eller blålige nuancer kan være sværere at fjerne.

Man fortsætter med at behandle indtil tatoveringen indeholder 10% af den oprindelige mængde farvestof. Herefter vil kroppen selv fjerne den resterende farve så slutresultatet bliver pænt.

Der skal gå 6-8 uger mellem hver behandling, så huden når at hele og immunforsvaret får tid til at virke.

Hvilke risici indebærer behandlingen?

Risikoen for infektioner og ardannelse er meget lille når man bruger en PICO Laser. Er der hul på huden eller småsår, kan man rense såret med sæbe og påsmøre en speciel antiseptisk creme, som medgives ved behandlingens start. Det behandlede område har bedst af ro til at læges.
Risikoen for ardannelse er mindre end 5% og arrene vil typisk komme, hvis såret ikke har fået den rette pleje eller er blevet overbelastet under ophelingen.
Skulle der komme lidt ar efter behandlingen, vil disse typisk forsvinde i løbet af et år. Arrene kan også stamme fra tatovørens nål.
Der er risiko for dannelse af blærer efter laserbehandlingen. Det opstår typisk hvis tatoveringen indeholder meget farvestof og hvis der ved behandlingen opstår små pin-point blødninger. Blærerne/huden skal holdes helt ren. Trods blæredannelse vil huden hele som den skal.
Efter tatoveringsfjernelse kan huden på det behandlede område syne lysere. Det skyldes at laseren også har fjernet noget af pigmentet i huden. Pigmentmanglen kan i sjældne tilfælde være permanent, men typisk vil huden blive normal igen efter noget tid. Solbrune el mørke hudtyper vil være mere udsatte for pigmentforandringer.
Det er vigtigt at beskytte den behandlede hud med Creme indeholdende solfaktor (minimum SPF 30).

Før & Efter

Tatoveringsfjernelse med laser - video

Links